Labels

Freitag, 24. Februar 2012

Repetition og forarbejde til projekt (DKK-prøve)

Jeg har valgt at gennemføre et projekt i et bosted for mennesker med nedsat funktionsevne. Projektet skal stå i forbindelse med  DKK-eksamensopgaven og handler om at strukturere dagligdagen for en ung kvinde som har diagnosen autisme.

Kvindens nuværende lidt kaotisk virkende tilværelse er min motivation til at give kvinden en mere overskuelig dagligdag. Hun er meget indelukket og hun har næsten ingen sprog (taler i to-ordssætninger). Hun kan finde på at løbe væk fra institutionen for at besøge forældrene. Dette er et problem fordi hun ikke ved hvordan man skal forholde sig i trafikken. Hun stopper ikke op når trafiklyset står på rødt - hun går over gaden uden at se sig om.

Jeg vil prøve på at belyse hendes nutidige dagligdag/rytme, samt undersøge institutionens arkiver for at få mere at vide om hendes vaner og sociale kontakter - hendes livshistorie.
Mit håb (sammenhængen/SMTTE) er, at kunne kombinere den ny opnåede viden med tiltag, der giver hende mere mulighed for refleksion og medbestemmelse. Projektet skal havne i en tryg dagligdags struktur som til dels er fastlagt (det at stå op, pudse tænder, morgenmad, bussen der kører til værkstedet, etc.), men som er medvirkende til at skabe rum for en bedre forståelse af dagligdagen (forskellen på arbejde og fritid fx) og tydeliggøre hendes egen valgmuligheder.
Da det visuelle fanger hende rigtig meget og hendes egen daglige struktur/hendes liv skal blive mere klart for hende (og for mig), vil jeg arbejde med supplerende kommunikation i praxis, dette med hjælp af piktogrammer (visualisering). Jeg vil appelere til hendes medbestemmelse/tilbyde noget nyt/vise den egen valgmulighed.


Jeg vil sætte projektet ind i et SMTTE-model og repetere nogle af de følgende emner i forbindelse med selve DKK-eksamensopgaven.

  • Sprog (-trekanten / Bloom og Lahey)
  • Alternativ og supplerende kommunikation
  • Livshistorie (...et hjørne af opgaven...)
  • Æstetiske læreprocesser (leg med medier)
  • Pædagogens opgaver – kulturmødet
  • Kommunikationskultur
  • Det narrative (udtryksformer)