Labels

Sonntag, 1. April 2012

Dansk, kultur og kommunikation – vores forløb i billeder 2012


Ideen var at beskrive vores fælles forløb af DKK undervisningen i billeder...
Her er min collage, som relaterer til mine personlige oplevelser ift. forløbet...

Vi ses derude!..




Freitag, 24. Februar 2012

Repetition og forarbejde til projekt (DKK-prøve)

Jeg har valgt at gennemføre et projekt i et bosted for mennesker med nedsat funktionsevne. Projektet skal stå i forbindelse med  DKK-eksamensopgaven og handler om at strukturere dagligdagen for en ung kvinde som har diagnosen autisme.

Kvindens nuværende lidt kaotisk virkende tilværelse er min motivation til at give kvinden en mere overskuelig dagligdag. Hun er meget indelukket og hun har næsten ingen sprog (taler i to-ordssætninger). Hun kan finde på at løbe væk fra institutionen for at besøge forældrene. Dette er et problem fordi hun ikke ved hvordan man skal forholde sig i trafikken. Hun stopper ikke op når trafiklyset står på rødt - hun går over gaden uden at se sig om.

Jeg vil prøve på at belyse hendes nutidige dagligdag/rytme, samt undersøge institutionens arkiver for at få mere at vide om hendes vaner og sociale kontakter - hendes livshistorie.
Mit håb (sammenhængen/SMTTE) er, at kunne kombinere den ny opnåede viden med tiltag, der giver hende mere mulighed for refleksion og medbestemmelse. Projektet skal havne i en tryg dagligdags struktur som til dels er fastlagt (det at stå op, pudse tænder, morgenmad, bussen der kører til værkstedet, etc.), men som er medvirkende til at skabe rum for en bedre forståelse af dagligdagen (forskellen på arbejde og fritid fx) og tydeliggøre hendes egen valgmuligheder.
Da det visuelle fanger hende rigtig meget og hendes egen daglige struktur/hendes liv skal blive mere klart for hende (og for mig), vil jeg arbejde med supplerende kommunikation i praxis, dette med hjælp af piktogrammer (visualisering). Jeg vil appelere til hendes medbestemmelse/tilbyde noget nyt/vise den egen valgmulighed.


Jeg vil sætte projektet ind i et SMTTE-model og repetere nogle af de følgende emner i forbindelse med selve DKK-eksamensopgaven.

  • Sprog (-trekanten / Bloom og Lahey)
  • Alternativ og supplerende kommunikation
  • Livshistorie (...et hjørne af opgaven...)
  • Æstetiske læreprocesser (leg med medier)
  • Pædagogens opgaver – kulturmødet
  • Kommunikationskultur
  • Det narrative (udtryksformer)

Dienstag, 31. Januar 2012

Opgave 4: Viden som omhandler kommunikation i en pædagogisk kontekst

Intentionen med denne opgave er, at vi skal finde anden litteratur, artikler, videoer, radioprogrammer – viden som omhandler kommunikation i pædagogisk arbejde, kommunikationskultur, kommunikation i en pædagogisk kontekst. Emnet er således lidt bredt formuleret, og kan ”gå mange veje”, alt efter hvad, der interesserer os mest – eksempelvis lige fra den vanskelige forældresamtale til tværkulturelt samarbejde med familier der har en anden etnisk baggrund end dansk. Jeg betragter denne opgave som en vidensindsamling – vidensdeling.

Opgave 3: Et spørgsmål om menneskesyn

Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn?
 
Jeg har læst en del om emnet og jeg har diskuteret og arbejdet med menneskesyn i min første og anden praktikperiode.


Susanne Idun Mørch beskriver det mekaniske menneskesyn, hvor man betragter udviklingen som en proces, man kan planlægge og styre. Det systemiske menneskesyn går ud på at udviklingen sker ud fra menneskets egne ressourcer og igennem kommunikation.

Det mekaniske menneskesyn:  

  • Har fokus på individets egenskaber.
  • Ser mennesket som et objekt der kan repareres og tilpasses. 
  • Mener at for at løse et problem, må man først finde årsagen til problemet. 
Det systemiske menneskesyn:  
  • Ser mennesket som et subjekt der udvikler sig i samspil med sine omgivelser og har fokus på relationerne. 
  • Problemer løses ved at intervenere i samspil. 

Hvor stammer erfaringerne fra?

  
  •  Dion Sommer: Børnesyn i udviklingspsykologien

    Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal?

    To be continued...in your mind :P

    Dienstag, 24. Januar 2012

    Opgave 2: Lyt til konteksten

    Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på caféer, på arbejdet og i familien.

    Samtale er en daglig aktivitet for de fleste mennesker, og dermed en af de mest naturlige måder at være sammen på. En samtale kan defineres som et møde mellem mindst to personer, hvor de med hver deres perspektiv på verden tager/får kontakt og indgår i et samspil (en interaktion) hvor der foregår informationsudveksling og koordinering af mening.
     
    Ofte er samtalen en episode i en længerevarende relation, den er i hvert fald kontekstafhængig, dvs. afhænger af deltagernes positioner, intentioner og relationer, erfaringer, forventninger, kulturen, omgivelserne, de fysiske rammer, tidspunktet og meget mere.

    Mange af de samtaler, der foregår på arbejdspladsen, adskiller sig fra det almenmenneskelige samvær. De er for det meste formaliserede, har et handlingsrettet formål og deltagerne har hver deres roller/opgaver.

    Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten, og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du?

    Man vil jo altid have en formodning/antagelse om konteksten. Et godt eksempel er fx Heikes skildring af børnene der leger hviskeleg. Hendes antagelse var, at konteksten omhandlede mobbning. Børnenes kommunikation blev iagttaget og så fejlfortolket af Heike. Det er faren når man ikke kender konteksten...

    Jeg oplever tit selv mennesker, der elsker at blande sig i andre folks samtaler. Men for det meste ved de intet om, hvad der foregår i samtalen, hvad der er konteksten! Irriterende...

    Donnerstag, 19. Januar 2012

    Opgave 1: Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser

    Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.

    Jeg vælger at fortælle noget om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes først, derefter om situationer hvor kommunikationen lykkes. Iagttagelserne stammer fra mit arbejdssted på sild - et bosted for mennesker med nedsat funktionsævne. Brugeren som jeg arbejder med er meget indelåst (i hans egen verden) og har diagnosen:"...mit autistischen Zügen"(tysk) - autisme på dansk. Jeg har valgt at kalde brugeren for Rasmus. Rasmus' empatiske kompetencer er ikke så stort og hans verbale kommunikation er begrænset (taler i en- til toordssætninger). Når der er noget der fanger hans opmærksomhed (ift. hvilken som helst sans), så er han på vej derhen, og han er stor (min teori er, at han i hans egen bevidsthed allerede er der hvor han vil hen, men det er noget andet). Det kan virke lidt voldsomt når Rasmus pludselig står op og baner sig en fri bane til det, han netop her og nu skal se/røre ved/spise/lugte til eller høre ved. I forhold til mad og drikkevarer kender Rasmus ikke rigtigt grænserne og der opstår tit problemer mellem ham og de andre medbeboere, især når der ikke er personale i nærheden. Det kan være helt "normale" situationer hvor Rasmus fx tager et æble. Ved aftensmaden hvor alle beboere sidder sammen, kan det ske at Rasmus pludselig står op og ABSOLUT SKAL nå hen over et andet bord for at tage en serviets der er brugt af en anden. Rasmus rydder meget gerne op, også på fortovet når der fx ligger løse blade rundt.

    Jeg blev opmærksom på det, de andre ser i ham, på hvordan Rasmus' ydre kommunikation virker på de andre. Og jeg blev opmærksom på det, de andre beboere sender afsted af budskaber. Det er nemlig tit beboerne selv, der provokerer/skaber uro. Idet de begynder at irettesætte ham i situationer, hvor hans budskab (det at stå op) bliver misforstået og tydet som om han er på vej til kaffekoppen af en anden beboer for at snuppe den. I de fleste tilfælde flytter Rasmus rundt på ting, der i hans verden skal ligge på en helt bestemt vis. De andre beboere giver ham ingen chance, også fordi processen har været igang i nogle år, en lang periode hvor der var store kommunikationsforståelsesproblemer...

    Reflekter over, hvad der sker her.

    Det der sker er fejltydninger/misforståelser. De andre beboere ved, at pædagogerne passer på hvad der er godt for Rasmus og på hvad der ikke er. Og at vi nogle gange intervenerer når Rasmus er ved at brække sig pga. for meget mad i alt for kort tid. Da jeg er 1 til 1 på Rasmus har jeg arbejdet meget med hans, og endnu mere med de andres kommunikation/kommunikationsforståelse. Min tese er nemlig at de andre beboere har dannet sig et billede af Rasmus' måde at være/ agere på. Og til en vis grad indtager de tit pædagogens rolle. Mange beboere begynder med at irettesætte ham lige så snart Rasmus står op af stolen:"RASMUS, SÆT DIG NED IGEN, NEJ RASMUS!" Dette skaber meget uro og gavner ikke arbejdet med Rasmus, især ift. at få ham med i nuet. Han bliver endnu mere indelåst. Så derfor er det at arbejde med Rasmus, også at arbejde med de andre beboere og deres måde at kommunikere til hinanden på.

    Det handler (især for Rasmus) om at få skabt ro. Ro og dermed rum til kommunikation - uden støj, som i de fleste tilfælde kommer fra dem der vil skabe ro, nemlig de andre beboere, som jeg har arbejdet meget sammen med i de sidste måneders tid. Jeg har lavet flere interviews med samtlige beboere i form af målrettede samtaler. På den måde var det muligt at finde ud af hvad de tænkte om Rasmus og tildels også hvorfor de gjorde. Det var nu muligt at gå i dialog med enhver beboer, så snart de begyndte at overtage min rolle. Og lidt efter lidt begynder det at blive mere rolig omkring Rasmus. Beboerne bliver bedre til at lade mig handle situationerne, også dem der ikke er nogle. Det er som om de kan se, at de er med til at skabe forvirring omkring Rasmus. Det er virkelig blevet meget mere stille når der er aftensmad. For man kan også sige nej med en rolig tone, det virker tit endnu bedre - især på Rasmus.

    Freitag, 6. Januar 2012