Skrevet af Eva Gulløv & Susanne Højlund
Teksten præsenterer nogle generelle overvejelser over feltarbejde som udgangspunkt for den antropologiske videnskab.
Feltarbejde er den overordnede betegnelse for forskellige etnografiske metoder og må betragtes som en grundsten i antropologisk forskning.
Feltarbejde stiler mod indlevelse i menneskers hverdag for at få blik for de prioriteringer og logikker, der motiverer til handling og giver mening, uanset om de er erkendte eller ej.
Feltarbejde går ud på at få blik for menneskers handlinger og forståelser. Et forsøg på at begribe mønstre og logikker, skabe sammenhænge, uanset hvor i verden man befinder sig.
Deltagerobservation er en central del af feltarbejdet. Feltarbejdet bygger på deltagelse i andre menneskers hverdagsliv kombineret med observation og systematisk refleksion over det iagttagede. Resultatet er empirien (samling af informationer i feltet), som ikke er sammenfaldene med virkeligheden men et perspektiv på den.
Den etnografiske tilgang er dobbelt, den kræver både indlevelse og at være i stand til at holde distance. Man er nød til at kunne forstå for at kunne vurdere.
Grundlaget for at håndtere denne doppelthed er refleksivitet. Tolkning er en uomgængelig del af etnografiske observationer, kunsten er åbenhed overfor forskellige tolkningsmuligheder.
Teksten er kritisk over for at etnografiske metoder kan indfange børnenes perspektiv, da dette ikke fremkommer ved at studere børns udsagn og handlinger, men igennem den analytiske konstruktion og teoretiske overvejelser, man gør sig i forbindelse med opbygningen, udførelsen og analysen i feltarbejdet.
Feltarbejde er den overordnede betegnelse for forskellige etnografiske metoder og må betragtes som en grundsten i antropologisk forskning.
Feltarbejde stiler mod indlevelse i menneskers hverdag for at få blik for de prioriteringer og logikker, der motiverer til handling og giver mening, uanset om de er erkendte eller ej.
Feltarbejde går ud på at få blik for menneskers handlinger og forståelser. Et forsøg på at begribe mønstre og logikker, skabe sammenhænge, uanset hvor i verden man befinder sig.
Deltagerobservation er en central del af feltarbejdet. Feltarbejdet bygger på deltagelse i andre menneskers hverdagsliv kombineret med observation og systematisk refleksion over det iagttagede. Resultatet er empirien (samling af informationer i feltet), som ikke er sammenfaldene med virkeligheden men et perspektiv på den.
Den etnografiske tilgang er dobbelt, den kræver både indlevelse og at være i stand til at holde distance. Man er nød til at kunne forstå for at kunne vurdere.
Grundlaget for at håndtere denne doppelthed er refleksivitet. Tolkning er en uomgængelig del af etnografiske observationer, kunsten er åbenhed overfor forskellige tolkningsmuligheder.
Teksten er kritisk over for at etnografiske metoder kan indfange børnenes perspektiv, da dette ikke fremkommer ved at studere børns udsagn og handlinger, men igennem den analytiske konstruktion og teoretiske overvejelser, man gør sig i forbindelse med opbygningen, udførelsen og analysen i feltarbejdet.
Objektet for den antropoliske forskning er børn i bestemte kontekster og ikke bare børn.
Konteksten er udtryk for et konkret samspil mellem personlige, sociale og kulturelle omstændigheder i det enkelte barns sociale omgang. Derfor er det vigtigt at definere hvilken kontekst der har størst betydning i den konkrete undersøgelse/analyse.
Konteksten er udtryk for et konkret samspil mellem personlige, sociale og kulturelle omstændigheder i det enkelte barns sociale omgang. Derfor er det vigtigt at definere hvilken kontekst der har størst betydning i den konkrete undersøgelse/analyse.
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen